mandag den 31. december 2012

Godt nytår derude!

2012 rinder ud.
Jeg sluttede 2011 med at gi den en skalle på på tegnestuen. Og startede 2012 i samme stil.
Jeg var på en rul. (Som man siger?) og jeg husker faktisk ikke så meget andet fra årets første måneder, end at jeg desperat forsøgte at arrangere enetid for mig selv.
Det lykkedes i marts, hvor jeg tog alene på weekend på dejlige Hotel Saxkøbing. Skøn mad og trist vejr. Og alenetid.
Så blev det forår. Tror jeg. Min hjerne kom på overarbejde. For eksempel skrev jeg det her indlæg i Juni - det kunne måske ha givet mig selv et hint om hvad vej det hele var ved at skride.
Juni var også den måned hvor vi forelskede os i et hus. Og var så tæt, så tæt på at købe, men alligevel ikke gjorde det. Blandt andet fordi jeg ikke kunne tage den beslutning.
Juli var all sommerferie, Bornholm, og glade dage.
August var skolestart for den 6 årige. Og en stresssygemelding til den dengang 38 årige.
Og så sad jeg der, i 6 uger, og kiggede ud af vinduet, og fandt ligeså langsomt tilbage til mig selv.
I december blev jeg glad igen.
Og nu, på kanten af året, er jeg mest af alt forventningsfuld. Jeg vil gøre mig umage med 2013 - det er planen!

onsdag den 26. december 2012

Jul slut prut

Glædelig jul! Håber den har været det? Og stadig er det?
Min har været alletiders. Lidt hektisk i spurten, men i bund og grund glædelig.

Vi har fejret juleaften på Amager - 4 stop med metroen. Og igår havde vi hele familiemolevitten til julefrokost her.
To dage med gang i den, mad og gaver. Bygget op til i en lille måned... Det kunne ha været total kaos. Men jeg kan glæde mig selv med at vi har lavet de børn godt, og de var så skide søde og tålmodige. Det hektiske foregår inde i min hjerne...

Idag er mand og børn taget til julefrokost i Jylland.
Og jeg er blevet hjemme på sofaen. Hvor jeg skal jule med mig selv.
Det bliver en glædelig anden juledag!

Når jeg altså lige får sluppet den dårlige samvittighed og fornemmelsen af at pjække.... For jeg elsker jo det der familiejuleri, samtidig med at jeg kender min grænse. Og aldrig flasker juleplanlægningen sig fuldstændig så det passer lige præcis ind ens eget kram. Og hvor mærkeligt ville det ikke også være?

I år har jeg valgt rejseriet fra, til gengæld må jeg undværre at julen varer længe.



lørdag den 22. december 2012

Halleluja!

Jorden gik ikke under.
Svesken havde haft en fest med overnatning hos kusinen.
Det er jul. Yeah!
Nogen er godt nok kommet hjem fra Jomfruøerne med leverbetændelse. Desværre dem der skulle ankomme med anden fra Aarhus i morgen.
Men der er skaffet nye. Øko fritgående fra Skive.
Som skal steges på Amager af søde værtsbror og værtindesvigerinde. Som nu desværre også har lagt sig syg.
Men jorden gik ikke under!
Og det er trods alt det der er det vigtigste.
Det skal nok blive en dejlig jul!

fredag den 21. december 2012

People are making apocalypse jokes like there is no tomorrow

Hvad svarer man når ens lillebitte fireårige spørger om hun ikke må komme alene ud og sove hos sin kusine?

Man siger selvfølgelig ja. Og arrangere det. Og afleverer hende lettere uligevægtig. Moren altså, ikke barnet.
For hvem skal jeg nu ligge tæt med hele natten?

Hvad med faren tænker i? Og det tænker han helt sikkert også!
Men når man nu i fire år har haft sådan en lille varmepude til at dele i hvert fald halvdelen af hver nat med, så bliver man forvent i kroppen.
Og ham den store med skægstubbene er selvfølgelig lækker-agtig, men også sådan kantet og behåret, og ikke ret lille og blød og født-af-egen-krop-agtig....

Nå det er nok meget sundt. Jeg giver ham en chance. Og henter hende tidligt i morgen!

Ps. Det der dommedagssnak, ikk, det gør mig lidt utryg. Ikke at jeg tror det sker. Men man har jo nok set for mange film til ikke at kunne forestille sig det. Og fantasien er ikke min ven. Slet ikke når mindsten skal sove så langt væk fra mine arme.

tirsdag den 18. december 2012

Hvad vil vi ha? - Jul! N U !

Jeg var til julefrokost i fredags. Og det blev sent.
Jeg havde ellers været ret kæk og bralret op om, at jeg nok var den der var gået klokken 23. Fordi jeg sjældent synes selskab er sjovt i mere end 5 timer. Og den her fest lå i hælene på en helt almindelig arbejdsdag. Og på den måde ville samvær med kollegaer strække sig fra 9 til 23, hvilket, selvom de er søde, er lidt lang tid.

Men så var der først gløgg. Og derefter bobler. Og vin til maden. Og vin efter maden. Og drinks. Osv.
Den var 03 inden jeg bevægede mig ud i snestormen. Jeg tog mig selv i danse gruppe-gangnamstyle, og tænkte at det nok var et passende clue til hurtig exit.

Jeg havde det mildest talt ringe lørdag.
Mandag morgen fik jeg mere og mere kvalme jo mere jeg nærmede mig gerningsstedet.
Og i går aftes kom jeg stadig i tanke om brudstykker af samtaler jeg havde deltaget i. Gode samtaler heldigvis. Men sandsynligvis nu glemt af de fleste af deltagene.

Det var med andre ord en god fest. Og på bagsiden af den fest ligger verdens længste uge åbenbart. (Som muligvis afsluttes med verdens undergang?)
Der må være sket det at min hjerne simpelthen har holdt den her fest op som en slags ledestjerne for min arbejdsindsats på denne side af jul. Og stort var chokket derfor, da det søndag blev klart for mig at jeg ikke havde juleferie, men havde en hel uge tilbage til at dimse med projekter på tegnestuen. Ja normalt arbejder jeg selvfølgelig, men nu kan det højest blive til dimsning, men vi venter på at ferien indtræffer.

Behøver jeg at sige at den daglige motivation nærmere ligger i frokostpakkeleg, end i de faglige udfordringer?

tirsdag den 11. december 2012

Sne

Jeg E L S K E R sne. Aj men det er så fint. Og Hvidt. Og stille.
Åh bare den bliver liggende til jul...

Nu har jeg sikkert ødelagt det. For man må ikke sige sådan noget højt. Så smelter det helt sikkert væk.

Men hvis jeg er heldig har jeg jinxed det tilbage igen nu. Omvendt-omvendt-omvendt-strategi!

Mm mm jeg er glad i låget. Det er sneen der gør det. Og den tilstundende juleferie.
Generel tungsind drevet på flugt.

Den anden dag, midt i et møde, stak chefen hovedet ind for at sige at jeg så så glad ud. Ja sådan kan det åbenbart pludselig blive.



onsdag den 5. december 2012

Lidt om ikke ret meget

Der er gået tid siden jeg har skrevet herinde.
Og jeg her ingen gode undskyldninger. Der er hverken sket for meget, eller sket for lidt, ude i det rigtige liv.

Faktisk er det måske bare fordi jeg er doven. Eller fordi jeg stadig, efter ’den store sygemeldning’ prøver at fordele min energi de rigtige steder.
En af de ting der kom ud af at være stresssygemeldt var, at jeg blev utrolig god til at sige fra. Nærmest per refleks. Og det VAR det det rigtige at gøre en overgang. Men måske tog det lidt overhånd. Og nu øver jeg mig i at sige til. Også til bloglivet. Som jeg synes skal ha en chance mere. Hvis der er altså er nogle læsere derude?

Er der det? Hvis der er det, så lover jeg at skrive et rigtig indlæg snart, og derefter jævnligt. Om bøger. Eller børn. Eller livet som det arter sig.

Jeg har haft fødselsdag siden sidst. 39 år.
Det er fandeme tæt på fyrre! Og jeg siger ikke nødvendigvis at det er hverken skidt eller skræmmende. Men det er tæt.

Og så blev det endelig december. Jeg elsker jul. Hygge i mørket. Og kager. Whats not to like?
Og sne for hulan! Der kan man da tale om præcisionsvejr. Så kunne man bare ønske sig at sommeren viser samme rettighed.

Noget andet der er dejligt ved vinter og jul er bogudgivelserne. Forlagene spytter dem jo nærmest ud. Og der er masser af godter imellem. Min liste er meget lang. Heldigvis har jeg allerede fået skaffet en del af dem. Og hvis jeg er heldig falder der et par stykker af til jul også.

Så skal jeg bare finde tid til at læse. Må enten holde op med at sove eller gå til julearrangementer på mine tusinde børns institutioner og idrætsforeninger.